fredag den 3. april 2015

En ny blog

Jeg har besluttet mig for at starte denne her blog. Jeg regner mest med det bliver en haveblog, men der kan også sagtens ske at komme indlæg om andre ting som sker i min hverdag.

Lidt om mig. 
Jeg hedder Signe og bor sammen med min kæreste Jesper og vores engelske Bulldog Boris.
Til hverdag arbejder jeg som sosuhjælper på et demensplejehjem og så har jeg en lille zoneterapiklinik ved siden af.
Vi bor i et nybyggerområde lidt ude på landet. Hvor grundene er storparceller, vores er knap 2700 m2.
Jeg flyttede ind i det nybyggede hus i slutningen af 2012 og der var haven intet andet end en jordbunke. I sommeren 2013 kom der så belægning, græs og et par frugttræer. 
I sommeren 2014 fik jeg plantet blandede buske langs vejen og lavet 6 højbede. Som dog mest blev til jordbær og ærter, da de blev lavet sent på sommeren.
I efteråret 2014 fik jeg også 5 høns.

Her i 2015 har vi så rigtig været i gang. 
Der er kommet 3 højbede mere til, så nu har jeg 9 styks på 3,6 m X 1,2 m.
Vi har fået lavet belægning i den ene ende af højbedsområdet og der skal vi have to drivhuse. Soklerne er støbt idag, og i næste uge kommer de forhåbentlig op. Jeg glæder mig som et lille barn.
Så har vi fået indhegnet hele haven, omkring terrassen, og køkkenhaven også, så nu kan hønsene og Boris gå frit omkring :) desuden har vi sat en masse bøgehæk omkring, så det med tiden vokser lidt til. Her er jo lidt åbent når det hele er så nyt.
Jeg har også fået plantet omkring 40 frugtbuske ned langt hegnet til den ene nabo. Glæder mig så meget til de vokser sig lidt større og begynder at give masser af frugter. Jeg har plantet solbær, 2 forskellige ribs, brombær og 3 forskellige slags stikkelsbær.
Et andet sted i haven har jeg efterårshindbær og forskellige blåbær.

Jeg er helt ny i alt det her havehalløj. Men jeg elsker det og suger til mig i bøgerne og på nettet. Drømmen er med tiden at bliver lidt mere selvforsynende. Det kunne være fedt at kunne have grønt til det meste af året fra sin egen have. Og hønsene giver også gode æg.
Så i år er planen af få godt gang i drivhuset så der forhåbentlig kan henkoges tomater til hele vinteren.

Her er lidt billeder fra haven idag og hønsene som endelig kunne gå frit igen. Da vi nu har fået indhegnet køkkenhaven.















Ingen kommentarer:

Send en kommentar